Et blik frem mod VM 2018 i Rusland

Der er nu mindre end to uger, til vi skal have fløjtet det første opgør i gang ved VM 2018 i Rusland. Værtsnationen Rusland møder Saudi-Arabien i den første kamp, i et opgør der er yderst vigtigt for Rusland, hvis de har forhåbninger om at nå langt ved dette VM.

Danmark er endelig med ved en slutrunde igen, og det betyder, at vi naturligvis krydser fingre for, at landsholdet kan gå hele vejen, eller hvert fald skabe en sensation eller to på vejen.

I denne artikel tager vi et kig på den kommende slutrunde. Hvem er favoritter til at vinde, hvem kan overraske og hvad med Danmarks chancer?

Favoritterne ved fodbold VM 2018

Det tegner til at blive et utroligt spændende VM, vi får at se ved slutrunden i Rusland. Der er nemlig ikke et af de store hold, der ser mere skræmmende ud end de andre. De fem største nationer vil alle kunne slå hinanden på skift, og derfor kommer der nok masser af spænding.

Tyskland kommer man ikke uden om, som favoritter i og med, at de cruisede igennem deres pulje, og at de er reagerende verdensmestre. Bookmakerne ligger også solidt på odds 5.00 til Tyskland.

Brasilien er også et mandskab, der kan gå hen og vinde, og mon ikke de gerne vil have vasket 7-1 skampletten fra VM 2014 af sig. Brasilien står ligeledes i odds 5.00 hos bookmakerne.

De efterfølgende hold er Spanien og Frankrig, mens Argentina og Belgien vurderes af bookmakerne til at være små underdogs.

Hvem kan gå hen og overraske ?

Belgien er sat som underdogs til odds 12.00, men de har holdet til at kunne gå hele vejen. Det ville naturligvis være en overraskelse, hvis de vinder VM, men det er det bedste bud, hvis vi ser bort fra de allerstørste lande.

Et land som Kroatien kunne også være spændende, da de efterhånden har en hel del store stjerner i de bedste europæiske ligaer. Et frækt bud kunne være Polen, som vandt Danmarks gruppe.

Og hvad med Danmarks chancer?

Danmark er endt i en ganske fin gruppe, hvor det lader til, at de kan ende i top 2. De har Frankrig, Australien og Peru, hvor det især er kampene mod Australien og Peru, der gerne skulle give maksimum point.

Hvis Danmark ender som 2’er, er det efter alt at dømme Argentina, som de skal møde i den første knock-out kamp, og mon ikke de bliver en lidt for stor mundfuld for de danske drenge?

Det kræver hvert fald en Eriksen i topform, samt et velfungerende landshold, hvis Danmark skal nå langt ved VM 2018 i Rusland.